Pulterrumsrydning med format
Hertugen af Devonshire har ryddet op i sine gemmer. Det har resulteret i en auktion med 25.000 genstande.
fredag 24.9.10
- Af Susanne Jørgensen
Til soveværelset var det måske en idé med en fin kinesisk
lakskærm fra Kangxi-dynastiet (1662-1721).
Vurdering: 20.000-30.000 pund. (ca. 176.000-265.000 kr.) Når Sotheby’s 5. oktober blænder op for det såkaldte ’Attic Sale’ (loftssalg) fra godset Chatsworth i Derbyshire, mener firmaet selv, at denne auktion vil reducere alle andre loftssalg til ubetydeligheder. Og med rette: Auktionen omfatter 25.000 ting fra kaminer over paneler til kommoder og varer tre dage.
Revet ned Mange af numrene er bygningsdetaljer som dørkarme og loftsrosetter. De stammer fra familiens London-bolig, Devonshire House, som lå på Piccadilly men blev revet ned i 1925. Den daværende hertuginde af Devonshire, Evelyn, sørgede for, at hele husets overdådige indre blev pillet ned, nummereret og bragt til landstedet Chatsworth, hvor tingene siden har ligget i kamre og lader.
LÆS OGSÅ: Labre veteranbiler til rekordpriserHertugelig pladsmangel

Står du og mangler nogle originale 1700-tals sidepaneler til
dit parcelhus, så har du chancen på Chatsworths loftssalg.
Disse er vurderet til 2.000-3.000 pund. (ca. 17.000-26.000 kr.)
Den nuværende 12. hertug af Devonshire, Peregrine Cavendish, er imidlertid begyndt at lide af pladsmangel i sit ellers ikke helt lille hjem, og har derfor besluttet at sælge ud af arvegodset.. Auktionen er et mekka for dem, der vil peppe deres hjem op med udsøgt, antikt håndværk. Og som kan betale: En marmorkamin fra det 17. århundrede er f.eks. vurderet til 200.000-300.000 pund
Se mere om auktionen her