The Stones, da gruppen var to år gammel, på the Marquee Club i Oxford
Street i London i 1963, hvor Brian Jones spiller på den Harmony
Stratotone-guitar, der blev solgt for 79.250 pund (ca. 687.000 kr.).

Et væld af minder vælter frem, når man bladrer Christie’s kataloger med pop-memorabilia igennem.
The Beatles udgjorde naturligvis en afdeling for sig selv med bronzeskulpturer af the Fab Four, ølkrus, et tørklæde på 10 meter strikket af australske fans, signerede albums, samt tekster og tegninger fra John Lennons nonsensbog ‘In His Own Write’ med hans helt egen, meget kreative staveform.

Læs også:
Draculas kappe og Clintens poncho under hammeren
Til manden der har alt


En af John Lennons første guitarer, en
Hoefner Senator fra 1958. Lennons
guitarer er sjældent i handelen. Der
foreligger ikke fotografisk bevismateriale
på dette eksemplar, hvilket tyder på,
at det var én, han brugte hjemme til at
komponere på. Derfor er det vigtigt
med et udsagn fra George Harrison,
der bekræfter proveniensen.
Solgt for 205.250 pund (ca. 1,8 mio. kr.).

Bronzeskulptur af Lennon, baseret på
et fotografi af rock-fotografen Bob Gruen.
Solgt for 3.750 pund (ca. 33.000 kr).

Jimi Hendrix’ Stratocaster. Den kostede ham 275.60 dollar hos Manny’s musikforretning i New York og var vurderet til 70-90.000 pund (ca. 607.000-780.000 kr.), men fandt ingen køber, måske fordi det var en af hans sidste, der hverken var blevet tændt ild i eller havde tandmærker.



The Beatles har affødt lige så meget kitsch som den engelske
kongefamile, her i form af bøjler, som solgte for 625 pund (ca. 5.400 kr.).

 
Værre var det med ølkrusene fra the Royal Doulton, hvor det var umuligt
at afgøre, hvem der var George Harrison, og hvem der var John Lennon.
De solgte ikke. 


En Jimi Hendrix-plakat, der meget godt fanger, hvad Hendrix’ lyd
drejer sig om. Solgt for 688 pund (ca. 6.000 kr.).



 

Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk