Trods finanskrisen findes der stadig mennesker her i verden, som har så mange penge, at de kan købe de gamle mesters uhyggeligt dyre malerier. Og disse kunder er oven i købet overordentlig kræsne, skriver Art Market Insight.

Bittert for Breughel
Samlere af gamle mestre lader sig nemlig ikke forføre blot af en prestigefyldt signatur på et billede af en mester, som der ellers ikke kommer ret mange værker til salg af. Billedet skal vitterligt være mesterligt udført og desuden i god fysisk stand. Et eksempel på, at en gammel mester ikke bare sælger på grund af sit navn, er Pieter II Brueghel (ca. 1564-1637/38), hvis mindre gode værker sælges for så lidt som halvdelen af prisen på hans eminente værker.

Under vurdering
For eksempel kan Brueghels ’Bryllupsfesten’ - som han skabte adskillige versioner af i olie – koste alt fra 1 mio. kr. til 2 mio.kr. Den seneste version af maleriet, som kom på auktion hos Christie’s 2. december i år, fik således hammerslag under vurderingen på 1.9. mio. kr. og solgtes for 1.7. mio. kr.

Rubens vinder
Men når et virkeligt mesterstykke fra en gammel mester kommer under hammeren, så går prisen også ekstraordinært højt op. Den absolutte vinder indenfor de seneste 10 år er Pieter Paul Rubens (1577-1640). Hans ’Massakren på de uskyldige’ gjorde ham i juli 2002 til verdens dyreste gamle mester, da maleriet blev solgt for lidt over 350 mio. kr. Jean Antoine Watteau (1684-1721), som skabte få hovedværker, der kun sjældent sættes til salg, vakte sensation på kunstmarkedet, da hans maleri ’Overraskelsen’, som man i 160 år havde troet, var tabt, kom på auktion i juli 2008 og indbragte 87 mio. kr.

Rift om Tiepolo
Og selv i disse krisetider er der rift om de gamle mestre. 2. december i år blev der således sat ny rekord for Giovanni Battista Tiepolo (1696-1770), da hans ’Portræt af en dame som Flora’ blev budt op i næsten 12 mio. kr., hvilket var en tre-dobling af vurderingen.