Tiffany-lampe
Buddene faldt i rask tempo, da den meget usædvanlige Tiffany-lampe kom under hammeren hos Sotheby’s i New York. Den er 46 cm høj, fremstillet i 1902 og har en naturalistisk udformet bronzefod i form af en træstamme og smuk skærm af blyindfattet glas. Hammeren faldt ved svimlende 1.202.500 dollar (ca. 6,2 mio. kr.) – et pænt stykke over vurderingsprisen på 400.000-600.000 dollar.