Fund på Antikmessen i Rødekro
fredag 26.3.10
- Af Bolette Bramsen, Foto: Torben Djenner
Antik og Auktion har været på Antikmessen i Rødekro og gjorde en masse dyre-inspirerede fund
Antikmessen i Rødekro myldrede med købelystne besøgende. Vi gik på jagt og fandt ting med inspiration fra dyreriget
Stil og stemning
To gange om året drager store og små antikvitetsforretninger fra hele landet af sted til Rødekro i Sønderjylland. Med sig bringer de et udvalg af deres bedste ting. Antikviteter, kunst, dansk design og klassiske arkitektmøbler. Det er hver gang lidt af en præstation at få så mange udsøgte ting under ét tag. Men alle de handlende sætter en ære i at udstille deres ting med stil, og stemningen i de nye haller er i top.
Også for tyskerne
Rødekro har beholdt sin status som antikmesseby – også i disse krisetider. Beliggenheden så langt mod syd er optimal, for tyskerne tager gerne en tur over grænsen for at se, hvad danskerne har at byde på. Sådan har det altid været. Som noget nyt var der i efteråret over 10 moderne gallerier med på messen. Der blev handlet livligt, små ting og store møbler skiftede ejer, og arrangøren Compass Messer meldte om mere end 12.000 besøgende over de fire dage, messen varede.
Se også:
Få naturen ind i stuen
6 gode råd om antikfund