Ved en auktion 4. december satte auktionshuset Bonhams verdensrekord for prisen på et møbel fra det 19. århundrede.

Firdobling af vurdering
Det astronomiske hammerslag: 2.036.000 pund (næsten 17 mio. kr.) faldt for et kabinetskab i japansk stil fra 1895. Prisen var en firdobling af vurderingen, og skabet blev solgt ved bud pr. telefon fra en anonym køber.

Helligt alter
Det kostbare kabinetskab er skabt af Eduard Lièvre af rosentræ og lak. Med inspiration hentet i Fjernøsten har skabet form som en pagode. Bronzeløver og -drager snor sig rundt om søjlerne, der flankerer skabet og bevogter det centrale skab, der fungerer som et helligt alter. Tilsvarende møbler findes på Museé d’Orsay i Paris og Eremitage Museet i Skt. Petersborg.

Lykkeguden
Skabets midterstykke viser Juroujin, en af de syv lykkeguder. Ifølge taoismen er Joroujin gud for et langt liv og er her repræsenteret af en gammel mand med langt, hvidt skæg. Han holder en vifte og en stav med en papirrulle, hvorpå alle levende væseners levetid står skrevet. En hjort, også symbol på et langt liv, ledsager ham.

Seks skabe af samme type
I arkiverne fra det parisiske handelshus, l’Escalier de Cristal, kan man se, at der blev lavet seks eksemplarer af dette kabinet, dog ikke helt ens. De er lidt forskellige i materialer og dimensioner, f.eks. er nogle af dem er dekoreret med en akavarel i stedet for et japansk lakpanel som her. Et andet eksemplar af disse seks kabinetter blev for nyligt solgt på auktion for 915.000 pund (ca, 7.7 mio. kr)

Kommentar

Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk