Bliv lidt klogere...


William Turners (1775-1851) >Pope’s villa i Twickenham< indbragte 5.411.250 pund (ca. 55 mio. kr.).

De gamle mestre strålede, da Sotheby’s i London 9. juli holdt eksklusiv aften-auktion over ’Old Master Paintings’ med værker af sværvægtere som Brueghel og Rubens. To malerier anbragte sig dog prismæssigt lysår foran alle de andre. William Turners (1775-1851) >Pope’s villa i Twickenham< har sidst været på det åbne marked i 1827 og kom på auktion for at skaffe penge til vedligeholdelsen af Sudeley Castle i Glouchestershire. Maleriet var vurderet til 5-7 mio. pund (ca. 50-70 mio kr.), og man regne med, at Sudeley Castles ejere, Lord og Lady Ashcombe, får råd til maling og nye tagsten, idet billedet indbragte 5 mio. 411.250 pund (ca. 55 mio. kr.). En endnu ældre gammel mester trumfede dog Turner. Da maleriet >Portræt af Willen van Heythuysen der sidder på en stol og holder en ridepisk< sidst var på auktion i 2004, blev det kun >tilskrevet Frans Hals eller hans skole< og indbragte 440.000 euro (ca. 3.3. mio. kr.). Nu mener eksperterne imidlertid, at billedet ER af Frans Hals (1582/83-1666) selv, og derfor røg vurderingen op på 3.5 mio. pund (ca. 30-50 mio. kr.). Og dén blev endda grundigt trumfet af hammerslaget på 7 mio. 97.250 pund (ca. 71 mio. kr.).

Få dit personlige horoskop på MIT UNIVERS!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk