En koppeepidemi hærgede Rusland i 1760’erne, og den engelske læge
Thomas Dimsdales tog over og vaccinerede Katharina den Store. Til
gengæld gjorde hun ham til baron og overøste ham med gaver.
Medaljens forside viser Peter 1. i rustning, bagsiden fortet Sclusselberg,
der bombarderes. Solgt for 17.000 pund (ca. 150.000 kr.).
Populære ordener hos Sotheby’s
onsdag 4.2.09
- Af Henrik Bering, Foto: Sotheby’s
Æresbevisninger i form af ordener og medaljer appellerer både til dem, der får dem, og til købere, viste en auktion hos Morton & Eden i samarbejde med Sotheby’s.
Napoleon vidste en ting eller to om, hvad der motiverer mænd på slagmarken: ”En soldat vil kæmpe længe og indædt for en stump farvet ordensbånd.” Med dette formål indstiftede han derfor en række dekorationer samt grundlagde Æreslegionen, en eksklusiv klub, som kun de tapreste soldater og de mest fortjenstfulde civilister kunne blive medlem af.
Morton & Eden og Sotheby’s
Auktionshuset MORTON & EDEN har i samarbejde med SOTHEBY’S har haft en række af disse ordener til salg, og til nogle af dem ville man have haft god brug for en bronzeplade til at stive sildesalaten af.

Aleksander Nevskij var en militær helt, som
bankede de teutonske riddere i Slaget på
Isen i 1242. Den tildeltes både for militære
og civile bedrifter. Solgt for 63.650 pund
(ca. 570.000 kr.).

Aleksander Nevskij-bryststjernen i emalje med
diamanter, hvor der dog mangler et par stykker og
med »tegn på slitage« ifølge kataloget. Solgt for
73.250 pund (ca. 658.000 kr.).