Bliv lidt klogere...

Billede af hustruen Anna, der sidder og syr
FEMININ SYSSEL
Michael Ancher (1849-1927) giver et romantisk billede af hustruen
Anna, der sidder og syr. Olie på træ, 40,5 x 32 cm og vurderet
til 75.000 kr. Hammerslaget lød på 70.000 kr.

Tolv af de mange skagensmalerier, der for nylig var på Bruun Rasmussens auktion i Vejle, kom direkte fra Arken Museum, hvor de havde været med på udstillingen ’Skagensmalerne – i nyt lys’.

Alle vil have skagensmalerier
De tolv skagensmalerier var en del af en større privatsamling. Første halvdel var på auktion sidste år, hvor de indhentede høje priser, og nu kom anden del. Interessen for skagensmalerne hører tilsyneladende aldrig op. Deres værker er kendte og elskede nationalklenodier, og så snart en samling kommer til salg, står der nye købere på spring. Og der er stadigvæk museer, der ønsker et billede eller to mere til deres samlinger.

Anna ved klaveret i veststuen i Anchers Hus i Skagen

Ingen interesse

INGEN INTERESSE
Anna ved klaveret i veststuen i Anchers Hus i Skagen. Maleriet (50 x 42 cm) er af Michael Ancher. Vurderingen lød på 100.000- 150.000 kr., men maleriet blev ikke solgt.


Ung kvinde, der plukker en svane
Kvindearbejde

 
KVINDEARBEJDE
Anna Anchers (1859-1935) maleri (84,5 x 73 cm) af en ung kvinde, der plukker en svane, er fra midt i 1880’erne. Vurdering: 300.000 kr. Hammerslag: 230.000 kr.

Fiskegarnene redes 
Midtimellem

MIDTIMELLEM
‘Fiskegarnene redes’ hedder dette maleri (52 x 64 cm) signeret A. Ancher 1911. 250.000-300.000 lød vurderingen på. Hammerslaget lå lige imellem: 280.000 kr.


En ung Skagenkone slagter en torsk
Over vurdering

OVER VURDERING
Her er det Michael Ancher, der skildrer en kvinde i gang med sit arbejde. ‘En ung Skagenkone slagter en torsk’ er maleriets titel (56 x 44 cm). Det er fra 1888. Vurderingen på 300.000 kr. blev overgået af hammerslaget på 330.000 kr.

















Søndag eftermiddag i en fiskerstue. Interiør med læsende pige
Sød søndag

SØD SØNDAG
Michael Anchers ‘Søndag eftermiddag i en fiskerstue. Interiør med læsende pige’ (54,5 x 35 cm). Vurderingen lød på 75.000 kr., noget over hammerslaget på 65.000 kr.

Stifi rører i gryden i køkkenet
Ynglingsmodellen

YNGLINGSMODELLEN
Michael Anchers maleri hedder ‘Stifi rører i gryden i køkkenet’ (55 x 38,5 cm). Maleriet var vurderet til 40.000- 50.000 kr. Hammerslaget lød på 44.000 kr.

Kom til FEMINA livsstilsmesse!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk