Under hammeren
Ny auktionsform
onsdag 9.6.10
- Af Bolette Bramsen, Foto: Bruun Rasmussen
‘Live bidding’ kombinerer den traditionelle auktion med computer-kulturen
Som det første auktionshus herhjemme har Bruun Rasmussens Kunstauktioner indført ’live bidding’. Selve auktionen holdes helt traditionelt i auktionslokalet med auktionarius, publikum, kommissioner og telefonbud.
MED PÅ LIVE BIDDING
I samarbejde med auktionsportalen Artfact Live!, verdens førende inden for begrebet live bidding, har Bruun Rasmussen som de første indført systemet herhjemme. Ca. 150 af de største auktionshuse i verden er tilknyttet Artfact Live!, der er en af de største kunstportaler i verden.
Ønsker man at byde hjemmefra, kræver det blot en forudgående registrering på Artfact Live!, der herefter formidler kontakten mellem din computer og auktionssalen i Bredgade:
1. Gå ind på Artfact Live!’s hjemmeside
2. Klik på Login, og fuldfør registreringsprocessen
3. Klik på Upcoming auctions, og find den auktion, du søger.
Det koster ikke noget at følge auktionen eller byde med via portalen, men hvis man får hammerslag, er der ud over de normale omkostninger et gebyr på 3 pct. plus moms af hammerslaget. Gebyret dækker Bruun Rasmussens omkostninger for at være tilknyttet Artfact Live!
Online bud
Men hvis man ikke har mulighed for at være fysisk til stede, så kan man sidde hjemme foran sin egen computer og på skærmen se, hvad der sker i auktionslokalet og byde online, som om man var til stede i salen. Det var der mange, der benyttede sig af på forårsauktionen, og der var adskillige bud og en del hammerslag fra udlandet.
Antikt og moderne
Men live bidding var ikke den eneste nyskabelse på Bruun Rasmussens store forårsauktion. Her havde man for første gang lavet et eftersyn med en blanding af antikke møbler og malerier og moderne design. Udstillet barokchatoller side om side med moderne stentøj og hængt moderne malerier over 1700-tals kommoder.
Høje hammerslag og verdensrekord
Der var en hel del ting, der ikke blev solgt. Det er hårde tider – også i auktionsbranchen, og priserne er ikke, som de har været. Men auktionen bød også på høje hammerslag, museumskøb og en enkelt verdensrekord.