Bliv lidt klogere...

Grev Carl Ahlefeldt-Laurvigs Flora Danica
Flora Danica med ’Aftegninger paa de Planter, som voxe vildt i
Kongerigerne Danmark og Norge’ er det største illustrerede bogværk i
dansk historie og stammer fra Grev Carl Ahlefeldt-Laurvigs bibliotek.
Vurderingen lød på 600.000 kr. – det samme som hammerslaget.

Det kunne bestemt mærkes på Bruun Rasmussens store jubilæumsauktion, at den økonomiske krise har bidt sig fast. Rigtig mange af de sædvanlige kunder var afventende, og mange holdt sig helt tilbage. Således var der adskillige fine antikviteter, der enten ikke blev solgt eller opnåede – hvad man kunne kalde – særdeles rimelige hammerslag for køberne. Men der var heldigvis også fl ere numre i de mange jubilæumskataloger, der gik højt. Og endnu en gang blev det bekræftet, at kombinationen høj kvalitet og kendte navne som regel resulterer i høje hammerslag. Også i krisetider. 

Lænestol fra ca. 1840 af mahognipoleret egetræ, tegnet af Theophilus Hansen
Theophilus Hansen (1813-1891) var arkitekt og opnåede stor international anerkendelse. Der findes imidlertid ret få møbler fra hans hånd, og derfor var denne lænestol fra ca. 1840 af mahognipoleret egetræ, rigt udskåret med ornamentik og griffe, vurderet til 125.000 kr. Hammerslaget nåede op på 150.000 kr.

Parti fra Møns Klint sign. P.C. Skovgaard
Parti fra Møns Klint sign. P.C. Skovgaard 1852. Olie på lærred (126 x 190 cm). Motivet er ’Taleren’, som forsvandt i en vinterstorm i 2007. Maleriet, der var vurderet til 500.000-600.000 kr., blev købt af Fuglsang Kunstmuseum. Hammerslag: 800.000 kr.




























 

Små danske barokstager stemplet af mester Jens Pedersen Komløv
Et par tidlige små danske barokstager på firkantet fod (h. 15 cm). Stemplet af mester Jens Pedersen Komløv, København 1724. De var vurderet til 80.000– 100.000 kr. Hammerslag: 90.000 kr.

Bergmænd fra Den Kongelige Porcelainsfabrik
Figurer fra Den Kongelige Porcelainsfabriks tidligste år dekoreret i overglasurfarver. De stammer fra en serie af såkaldte ’Bergmænd’, der arbejdede ved Kongsberg Sølvværk i Norge. H. 8-15 cm. Vurdering: 30.000 kr. Hammerslag: 50.000 kr.


 


















Se mere hos Bruun Rasmussens Kunstauktioner

Kom til FEMINA livsstilsmesse!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk