Bliv lidt klogere...


Jens-Jørgen Jakobsen er glad og stolt over sit sjældne fund af en kugle,
der kun er lidt mindre end en tennisbold.

Jens-Jørgen Jakobsen gjorde et enestående fund – og tjente endda penge på det!

Man kan interessere sig for antikke glaskugler gennem et helt liv og ihærdigt lede efter specielle eksemplarer uden nogensinde at støde på en kæmpe som dén, Jens-Jørgen Jakobsen fra Århus fandt. Da han selv havde en stand på et lokalt marked, fik han lejlighed til at se sig omkring hos andre handlende, og én af dem havde fire meget fine glaskugler. Den største og mest sjældne var 6 cm i diameter, mens de andre var magen til dem, mange børn engang legede med.
Jens-Jørgen og den anden handlende besluttede at bytte, og for posen med kuglerne valgte manden 50-60 småting som klistermærker og lommebøger, der i tidens løb har været med Anders And-blade – noget, Jens-Jørgen selv havde fået forærende. Da manden spurgte, hvad han skyldte, havde Jens-Jørgen havde så meget is i maven, at han bad om 150 kr., som efter en lille forhandling endte med at blive 100 kr.


Samlere over hele verden fascineres af
skønheden i de antikke glaskugler.
Under den store ses ‘end-of-day-kuglen’.



HAR DU GJORT ET FUND?
Hvis du har gjort et antik- eller
loppekup, som du vil fortælle
Antik & Auktions læsere om,
vil vi meget gerne høre fra dig.
Send en mail til redaktionen
og vedhæft godt foto af fundet .
Eller skriv til Antik & Auktion
Vigerslev Allé 18, 2500 Valby
Mærk kuverten ‘Fund’ og
vedlæg godt foto.

Glaskugler fra 1840'erne

Glaskugler med den kunstfærdige midte kendes fra sidst i 1840’erne som fusk fra især tyske glasværker. Siden fulgte andre europæiske lande efter, og i 1880 kom USA med. Disse gamle eksemplarer er alle kostbare i dag. Jævnt almindelige ligger på flere hundrede kroner, og på eBay bliver en gang imellem udbudt en af giganterne til 400-500 dollar (2.500-3.000 kr.) .
Jens-Jørgens kugle er bortset fra en enkelt lille skramme fejlfri. De to andre kugler har meget forskellige midterpartier og er eftertragtede af samlere.

'End-of-day'-kugle

Men den sidste er den mest interessante. De er en såkaldt ‘end-of-day-­kugle’, der har sine specielle beundrere. Navnet skyldes, at glasværksarbejderne hen mod fyraften anvendte rester af det farvede glas fra dagens produktion. I denne type glaskugler er der ingen veldefineret midte, men striber i mange farver på kuglens yderside.
De efterhånden så eftertragtede glaskugler, har et enormt publikum ude i verden, mens det vist nok kun er et fåtal, der i Danmark har viet dem seriøs interesse. Derfor kan det lade sig gøre på loppemarkeder at finde smukke eksemplarer til få kroner og måske være lige så heldig som Jens-Jørgen Jakobsen.


 

Få dit personlige horoskop på MIT UNIVERS!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk