Et lille udvalg af Charlotte Markvardens bogmærker. Mærket nederst
til højre er dét, som var stærkt anløbet, da Charlotte købte det, og
som viste sig at være et fund

Charlotte Markvardsen har omkring 150 bogmærker, de fleste af sølv, og fortæller her om sit bedste fund:

Georg Jensen-bogmærke
- Jeg købte det på et marked for 100 kr. Det var så anløbet, at farven næsten var sort, og først efter jeg havde været i gang med pudsekluden, opdagede jeg, at det er et Georg Jensen-bogmærke fra skønvirketiden. Den reelle værdi er formentlig omkring 800 kr., og det er temmelig meget mere end gennemsnitsprisen for et sølvmærke, fordi Georg Jensen er i så høj kurs. Det åbenbarede først sit stamtræ, da jeg fik det pudset op, så jeg fik en god overraskelse, siger Charlotte Markvardsen.

Charlotte Markvardsen er antikvitetshandler og vil egentlig ikke være samler, men alligevel køber hun bogmærker, når hun finder dem, og de fleste bliver hos hende selv

Silkemærker blev moderne
De første mærker, der blev brugt på bogruller, blev sat fast på rullens ene side for at markere et bestemt sted. I middelalderens klostre, hvor datidens bøger blev kopieret, opnåede bogmærkerne meget stor popularitet, og de blev fremstillet af rester fra det pergament eller læder, som bogbindet bestod af. Englands store dronning, Elizabeth 1., fik i 1584 foræret et silkemærke af den kongelige hofbogtrykker, og dét dannede mode.

Løse bogmærker blev almindelige
Siden kom smalle silkebånd, kun 1 cm brede, der var fastgjort til bogens ryg og derfra kunne trækkes frem til brug på en hvilken som helst side, og først omkring 1850 blev løse bogmærker af typer, som bruges endnu, almindelige. Flerfarvede bogmærker af lighed med glansbilleder blev efterspurgte, men
også mærker af guld, messing, bronze, sølv, celluloid, perlemor og elfenben kom på mode, og med tiden blev sølvmodellerne de dominerende.

Se også:

Eventyret om koppen

Zar Nikolajs teskeer

Koralsmykker