Smykker med liv
Dyr og insekter var yndede motiver på smykker i første halvdel af det 20. århundrede. Se det flotte galleri.
mandag 14.3.11
- Af Palle Schmidt, Foto: Djenner DK
I 1960’erne fordampede interessen for smykker med motiver af dyr og insekter, men nu er efterspørgslen begyndt at melde sig igen. Og alle kan være med, for priserne starter ved et par hundrede kroner.
Den er sin egen
Katten sidder med sine store, vagtsomme øjne, som her er lavet i rubin, den smukke ædelsten, der går fra lyserød, men som er flottest dybrød. Brochen, som er fra slutningen af 1940’erne, er antagelig fra Italien, i 18 karat guld og aventurin, som er en ædelsten i kvartsgruppen. 1.575 kr. hos Hartogsohn Antikviteter.