Efterårets bedste hyggekroge
onsdag 14.10.09
- Af Katrine Martensen-Larsen / Foto: Stuart McIntyre
Med gyldne farver og rusk og regn kommer tiden, hvor vi skal til at hygge os inden døre. Hvis du ikke allerede har en dejlig hyggekrog i stuen, er det måske i år, du skal forære dit hjem én. Her er bud på tre forskellige af slagsen. Fælles for dem alle er et komfortabelt omfavnende møbel, noget smukt at se på og et dejligt lys.
Charme og ynde
Lænestol polstret i lilla velour, mauve fra Tapet-Cafe. Stolen koster 15.000 kr. og laves specielt efter ordre.
Den lyserøde pude i silkevelour koster 1.600 kr. og er ligeledes fra Tapet-Cafe.
Serveringsbord i mahogni med tre udtræk. Bordet er købt hos Bruun Rasmussen og er fra slutningen af 1800-tallet. På bordet et par sølvstykker, der er arvet.
I vindueskarmen: Lampe lavet af kinesisk krukke fra 1700-tallet med plisseret skærm af silke og lille fransk prismelysestage fra 1800-tallet fra Kirsten Jersild.
På væggen hænger to hollandske raderinger, et empirespejl fra 1700-tallet samt en kinesisk tallerken købt i London.
I den lave vindueskarm: En folkets Buddha fra 1700-tallet købt i Østen i 1970’erne. En original opiumspibe købt i Cambodja.
På gulvet en gammel kinesisk kurv fra Green Square til ca. 2.500 kr.
Se flere hyggekroge her