Ole Lindboe har samlet over 5.000 lp’er. Men det er ikke selve pladerne, der fascinerer ham – det er deres indpakning, og dén kan være mange penge værd.

Det skete i New York for otte år siden, og investeringen var til at overse. Ole Lindboe vandrede som så ofte før rundt på et af millionbyens mange loppemarkeder og faldt over en stand med en ordentlig stak gamle lp’er. Som kunstskribent, igennem noget der ligner en menneskealder, slog det ham pludselig: De mange vidt forskellige covere til de mange lp’er var jo den rene kunst. Ole Lindboe købte på stedet en snes lp’er, altså ikke på grund af musikken, men, som han siger, på grund af indpakningen.

Pris pr. stk: En dollar.
- Jeg havde som storforbruger igennem årene købt en masse plader, og selv om jeg da havde glædet mig over de forskellige covere, så var det først denne dag i New York, at det sagde bang, fortæller Ole Lindboe.

I dag rummer Ole Lindboes pladesamling pænt på den anden side af de 5.000 eksemplarer, og han køber fortsat flittigt ind.

- Ser jeg et spændende cover, køber jeg pladen udelukkende på grund af dét. Og jeg har da indimellem måttet konstatere, at musikken, når jeg hører den, er noget forfærdeligt bras.

Samler fra barnsben
Ole Lindboe blev samler allerede som 12-årig. Det var af tyggegummimærker med Elvis Presley. Han har dem endnu. Senere suppleret med 1.800 lp’er af rockkongen. Senere igen samlede han på frimærker og mønter. Dem har han også endnu. Og da han blev lidt ældre, kastede han sig over tegneserier, en samling, der i dag består af 25.000 hæfter. Herudover samler han på erotica, hovedsagelig tidlige sort-hvide fotos. Det er foreløbig blevet til 20.000 fotos.

En svaghed for kitsch
Men her er det lp’erne, det handler om. Lindboe er i fuld gang med at gennemgå sin samling for senere at kunne vise et repræsentativt udsnit på en særudstilling på Kunstindustrimuseet i København.
- Og jeg udvælger med hjertet. Nogle covere er naive til det komiske, nogle er det rene kitsch, andre vildt eksperimenterende i hele deres grafiske udtryk, andre krøllede og overraskende skæve og anderledes, andre igen er superelegante og sofistikerede, fortæller Ole Lindboe.

Humoren er vigtig
Mange covere er skabt af helt anonyme tegnere og grafikere. Andre bærer fornemme signaturer som Andy Warhol (bl.a. for Rolling Stones), Ken Reagan (bl.a. for Bob Dylan) og Duffy & Celia (bl.a. for David Bowie). Og det er hovedsagelig de signerede covere, som i dag handles til rigtig høje priser. Plader med det helt rigtige (og efterspurgte!) cover kan sælges til mange tusinde kroner, men det er også set, at lp’er er blevet solgt for flere hundrede tusinde kroner. Blandt dem The Velvet Underground. For Ole Lindboe er lp’erne en del af historikken, og selvfølgelig har han sine favoritter, når det handler om covere.

- Et cover skal være grafisk elegant, men for mig også rumme en vis portion humor. Og jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for dem, hvor den kammer helt over, dér lige før kvalmegrænsen overskrides. Jeg har en masse lp’er med lokkende Hawaii- piger udenpå, og sådan som de byder sig til, er vi altså ovre i den humoristiske afdeling. Men kitsch er jo vores tids internationale humor.

Se et udvalg af Ole Lindboes LP-samling her.