Rasmus Warnke bag sit Arne Jacobsen-Æg, som han købte af familiens
gamle venner.
Samlerblod i årerne
mandag 16.11.09
- Af Majken S. Eliasen / Foto: Torben Djenner
Rasmus Warnke har arvet sin farfars samlermani, der hos ham handler om design og brugskunst med en unik historie.
Mange danske hjem har en af Arne Jacobsens trebenede myrestole stående. Der står også én i Rasmus Warnkes hjem på Østerbro i København. Forskellen er, at samlerens stol er et meget sjældent eksemplar i cubamahogni, som der kun blev fremstillet nogle få prototyper af. Lang tids detektivarbejde sendte Warnke på sporet af stolen, som han endte med at finde, dækket af et tykt lag gul maling, gennem Den Blå Avis.
Som barn var han meget fascineret af farfaderens store møntsamling, men syntes samtidig, at de gamle møbler og keramiske genstande, farfaderen også havde i sit hjem, var grimme. Som voksen fik han pludselig øjnene op for skønheden ved klassisk design, og da han var omkring 20 år var hans interesse dansk møbelkunsts glansperiode i 1960’erne, og hjemmet på Østerbro er spækket med de kendte stole fra perioden og mange andre unikke fund.
Myrestolen i cubamahogni var et af de
første, store fund, Rasmus Warnke
foretog, da han sprang ud som samler.

Ny og gammel keramik af danske
kunstnere - fra venstre Axel Salto, en
hvid Lyngby-vase, et Arne Bang-værk
og en stribet vase af Hanne Bertelsen.Rasmus Warnke vil finde originalerne fra 1960’erne med en særlig historie bag sig.
»De gamle ting har liv og årer på en måde, som de nye ikke har. De er lavet med kærlighed«.
Klassikere i brugMange samlere værner om deres fund med stor nidkærhed, så de ikke risikerer at ridse eller bule deres møbler, men sådan er det ikke i Warnkes hjem. Her er alle de mange møbler i daglig brug, børnene leger med dem, og en gang imellem kan det ses på genstandene.
»Jeg er ikke materialistisk anlagt, og mine samlerobjekter er ikke udstillings-genstande i mit hjem, men møbler, der er i brug. Nogle gange sælger jeg også ting, hvis jeg kan mærke, jeg er for afhængig af dem,« fortæller han.
I den ene af hans store stuer står der et Æg af Arne Jacobsen i smukt patineret kernelæder. Oprindeligt købte han det sammen med en svane-stol i samme stil. De to stole var et usædvanlig godt fund, i særdeleshed var det patinerede læder af sådan en art, man ikke kan købe fra nyt, men må finde antikvarisk. Og netop dét, at det var så fantastisk et fund, gjorde, at Warnke valgte at sælge Svanen, for at han ikke skulle blive for ømskindet over sit gode kup: »Når alt kommer til alt, så er det bare ting.«
Siden har Rasmus Warnke fået øjnene op for flere samler-områder.
»Min farfar samlede også på keramik. Jeg havde altid syntes, at det var nogle meget grimme ting, han havde, med brun glasur og sådan nogle underlige knopper på. Men pludselig fik jeg øjnene op for, hvor flot det var, og begyndte selv at samle på det.«
Det er i særdeleshed de danske keramikere Axel Salto og Arne Bang, han interesserer sig for, og i hjemmet er det let at spotte keramikernes karakteristiske vaser.
I en sættekasse på væggen opbevarer Warnke alle de mindre
ting, han samler på. Det er blandt andet miniature-modeller af
de kendte designerstole fra 1960’erne, som børnene elsker
at lege med, en række hvide Lyngby-vaser, glas fra 1700-tallet,
Game & Watch-spil fra 70’erne, Kay Bojesen-legetøj og gamle
emaljeskilte.