Et kig ned i et lille bord, hvis låg kan åbnes og åbenbarer en sand skat.
Her er blandt andre antikke småting gammeldagsfrakke-skjolde af
sølv, spejle, æsker og smykker.

Et romantisk rosenbillede af O.D. Ottesen har prydet flere generationers præstegårde, mens dukker og miniaturegenstande stammer fra farmors og mors dukkehuse. Et fabelagtigt reolmøbel fra USA blev sendt med skib til Danmark i 1912, da oldeforældrene rejste hjem efter et ophold i Staterne. Og sådan kunne man blive ved, hvis man skulle beskrive det midtsjællandske hjem: smukke ting med smukke historier.

Fine finurligheder
Men der er ikke kun tale om arvestykker, for og gennem årene er der også kommet en del nyt/ gammelt til, for parret er lidenskabelige samlere. Her er mange små kollektioner af knapstøvle-kroge, cigaretrør, fine dåser af mange materialer, legetøj og finurligheder, glas i lange baner, æske og skrin med et fortryllende indhold af småtterier foruden lustre, fattigmandssølv og dejlige billeder, som hænger tæt på væggene i hver sin gamle ramme.

Vekslende udstillinger
Helhedsindtrykket er både disciplineret, fordi de mange småting vises frem i veldefinerede grupper, og helt overdådigt, fordi her er så meget spændende og specielt at se på. Ingen af forfædrene havde meget at gøre godt med, men man passede på dét, der var, og efterkommerne giver med glæde plads til arvegodset. – Der er mange fortællinger indbygget i vores møbler og nips. For mig lever tingene, fordi jeg husker dem så langt tilbage, jeg selv har levet. Vi har så meget, at jeg på skift må gemme noget væk, og så arrangerer jeg til gengæld vekslende små udstillinger, hvor jeg vælger et tema.

Samler gerne på grimme ting
»Vi køber stadig, fordi vi ikke kan lade være. Det er jo en trang – eller et gen, om man vil – som driver os ud på jagt, og for mig betyder det overhovedet ingenting, om noget er sjældent eller dyrt. Jeg holder af finurlige sager, skæve, fantasifulde ting og helst noget med humor. Det må godt være grimt, bare det taler til mig.

Det fine rosenbillede af O.D. Ottesen har hængt i flere generationers præstegårde. Her hænger det sammen med et charmerende, lidt naivt billede af en gård, malet i 1855 af Hans Friis.

Det lille skuffemøbel er sandsynligvis japansk. Det såkaldte fattigmandssølv og lustre-tingene bliver holdt i hver sin gruppe, der ser godt ud på det lille chatol, som også er et arvestykke fra 1846.

Se også:
Den passionerede samler 
Verdens største kunstsamlere