Til hverdag fører de fleste spilledåser en tilbagetrukket tilværelse i
dybet af mørke skabe, men her præsenterer Vivi Henriksen nogle fine
og meget forskellige eksemplarer.
Musik med håndsving
mandag 29.12.08
- Af Karen Døssing, Foto: Henrik Bjerg
Det startede med en julegave, og blev efterhånden til en heftig passion, Nu har Vivi Henriksen over 70 forskellige spilledåser.
Vivi Henriksen fik sin første spilledåse i julegave af sin mand. – Nu har jeg vist omkring 70 forskellige, men ikke alle er lige gamle. Det er heller ikke dem alle, der spiller lige godt. Eller i det hele taget spiller, fortæller Vivi, der har spilledåser i poleret træ, med fine danserinder, landskabe med figurer og dyr, fugle i forgyldte bure og mange andre slags.
Mangfoldigheden fascinerer
– Det var de ydmyge spilledåser, jeg havde i tankerne fra begyndelsen, og det var dem, vi fik øje på rundt omkring. Der skal blot drejes på et lille håndtag, og så hører man de enkle melodier. Jeg synes stadigvæk, de er charmerende, men jeg fik hurtigt øje på de større, mekaniske musikdåser, som i virkeligheden er store æsker eller skrin, siger Vivi Henriksen og fortsætter: – De ældste af mine spilledåser er bygget med cylindervalse – de nyere spiller med en metalplade og kaldes en polyfon. Det er mangfoldigheden, der fascinerer, for de er alle sammen lige interessante.
Tragtgrammofonen med håndsving og messingtragt er en videreudvikling af Edisons fonograf og blev opfundet af Emil Berliner i 1887.
De skal være pæne Det lykkedes ægteparret i fællesskab at købe mange fine spilledåser specielt i Københavnsområdet og ganske særligt hos antikvitetshandler Birthe Müllertz i Charlottenlund. Også på rejser har Vivi Henriksens haft øjnene åbne for ‘musik på dåse’. – Det er spændende med mange forskellige, og jeg vil gerne gøre mit til, at gamle spilledåser bliver bevaret, fortæller Vivi, der stadig køber ‘nye’ spilledåser, hvis hun hører om noget særligt. – Men de skal være pæne, understreger hun.
Svaghed for gamle tekstiler Også fint broderede håndarbejder står samlerens hjerte nær. Som uddannet modelsyerske hos modeskaberen Holger Blom, kongen af dansk mode i midten af 1900-årene, lærte hun tidligt at holde af håndforarbejdede detaljer, smukke materialer og kvalitet. Med den baggrund værner hun om arveting og børnetøj, der har været brugt af familiemedlemmer gennem tiden, men meget har hun også købt efterhånden. – Jeg nænner ikke, at det måske ville blive kasseret. Det er ligesom med spilledåserne – der ligger timers arbejde i meget af det, jeg har, og jeg vil gerne passe på gode ting, så de bliver bevaret, siger Vivi Henriksen.
Musik på dåse
▪ Den automatiske musik har udspring i 1300-tallets klokketårne, som var det allerførste sted, hvor en mekanisme fik klokker til at ringe. Efterhånden kunne klokkerne også spille melodier, og på den tid var musik uopnåelig luksus for almindelige mennesker.
▪ I 1600-tallet begyndte schweiziske urmagere i La Vallée de Joux at udvikle arbejdet, som resulterede i fremstillingen af spilledåser i midten af 1700-årene. På den tid var snus på mode, og der gik ikke lang tid, før urmagerne fandt på at bygge en ganske lille musikmekanik ind i snusæsker.
▪ Andre genstande med musik var f.eks. smykke -og syskrin, bolsjedåser og lågkrus. I løbet af 1800-tallet blev spilledåser meget populære. De var statussymbol – velstående familier havde spilledåser flere steder i huset – men i en mere beskeden udgave dukkede de også op i små hjem, hvor man lyttede til den sprøde musik, som nu var blevet opnåelig for de fleste.
▪ I 1877 opfandt amerikaneren Thomas Edison fonografen, og 10 år senere præsenterede tysk-amerikaneren Emil Berliner grammofonen. Dermed blev de gammeldags spilledåser umoderne og forvist til pulterkamrene på loftet.
– Det er vist den, jeg er mest glad for, siger
Vivi Henriksen om den kraprøde spilledåse
med kineserier i gylden reliefbemaling.
Polyfon med håndsving og stålplader i kasse
af fineret nåletræ.
Kilde: Helen Hoke & John Hoke: ‘Music Boxes – Their Lore and Lure’