Huset emmer af farverig folkekunst

Siden deres første, forsigtige køb i Mexico i 1977 har Margie Shackelford og Alex Caragonne skabt en af USA’s mest sprudlende og værdifulde samlinger af såkaldt Folk Art.  

Udsnit af stuen
På en hylde står syv forgyldte burmesiske buddhafigurer. I forgrunden ses et indisk spindebord, hvorpå ligger en samling blandede objekter.

Kærlighed til kunst og rejser

Parrets samling omfatter en masse værker inden for keramik, tekstil, træ og metal fra næsten enhver kulturel gruppe i verden. Margie Shackelford stammer fra en prominent Texas-familie og har en kunstnerisk bagrund. Hun har arbejdet på flere amerikanske museer som kurator. Hendes mand, Alex Caragonne, er arkitekt, og sammen deler de glæden ved at samle gennem deres kærlighed til kunst og rejser. Deres kunstneriske fikspunkt har især været Mexico, hvor de også i mange år har haft et andet hjem i byen San Miguel de Allende.

Intuitiv fusion

Margie og Alex’ samling er en hyldest til forskelligheden folkekunsten, der fremstår som en intuitiv fusion af fantasi, materiale og humor. For nogle år siden besluttede Margie og Alex at bygge et hus omkring deres samling. De valgte en grund i en grøn, fredelig forstad til San Antonio i Texas. Alex var omhyggelig med at bygge huset i samme skala som de omkringliggende huse, men ellers er arkitekturen radikalt anderledes end omgivelserne. Huset fremstår som en modernistisk skal med dets nøgne grå mure og enkle, præcise vinduesåbninger. Desuden har Alex valgt at markere huset ved at lade det fremstå, som om det ‘flyder’ oven på et massivt tilplantet lag af væddeløbere Så er der ingen plæne at passe!


Farverig vildskab

Margie Shackelford og Alex Caragonne
Margie Shackelford og Alex Caragonne.

Huset er inddelt i to hovedzoner. Den forreste er et aflangt galleri-agtigt rum møbleret med sofaer og stole i den ene ende mod en bagvæg domineret af meget kulørte nicher fyldt med objekter. Igennem rummet får man adgang til den egentlige beboelsesdel af huset, som vender ud imod en have domineret af kaktusplanter, palmer og stedsegrønne egetræer. Som komplement til de kulørte objekter, der præger huset, er der i nicher eller på vægge områder med meget stærke farver, mens sortmalede lofter omvendt skaber kontrast til den farverige vildskab. Overalt i huset finder man sig omgivet af verdener inden i verdener – et univers, hvor folkeliv, kunst og religiøsitet eksisterer side om side. Dette texanske hjem fejrer intet mindre end vigtigheden af kultur og identitet ved at vise os trådene i menneskelivets kludetæppe.

Se mere om FOLKEKUNST
Se mere på AMERICAN FOLK ART MUSEUM

Kommentar

Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk