T.v. en tallerken dekoreret med et tidligt frugt- og blomsterkurvmotiv.
Den er fra ca. 1665. T.h. en tallerken med motiv af en kirke, muligvis
fra Delft. Den hører til i den hollandske stil-periode, ca. 1650-1675.

Lars og Inger Topgaard blev gift i 1962, og minsandten om ikke den unge gom fik overtalt sin unge brud til at bruge nogle af bryllupsgavepengene til at erhverve en fajancetallerken med det berømte påfuglemotiv hos antikvitetshandler Ole Haslund i København. I dag er Inger og Lars Topgaard ikke alene ejere af en af landets største private samlinger af Delft-fajancer, Lars Topgaard har også skrevet den mest omfattende bog om emnet i Europa.

Værk om hollandske fajancer
– Det irriterede mig, at jeg ikke kunne finde oplysninger om, hvad signaturerne betød, derfor begyndte jeg selv at samle oplysninger og skrive dem ned, fortæller Lars Topgaard, der efter to canceroperationer opgav sit arbejde som direktør for M&C MediaCommunication og i stedet gav sig i kast med at skrive et værk om hollandske fajancer.

200 års produktion
Der var 40 fajanceværksteder i Delft i de godt 200 år, fra 1600 til 1825, hvor Hollands ældste kunstindustri udfoldede sig og blev en succes, som eksporteredes til hele Europa, Nord- og Sydamerika og Japan. I dag er der kun ét værksted tilbage, Den Kongelige Hollandske Porcelænsfabrik, som ligger uden for byen.

Boede på bjerg af fajance
I 1967/68 tog ægteparret Topgaard første gang til Delft for at finde fajancer, og de var så heldige straks at komme i kontakt med en mand, der i sit hus i den gamle bymidte havde en forretning med stabler af fajance, som de købte meget af. Senere mødte de arkitekten Charles van Geenen, som bogstavelig talt boede oven på et fajancebjerg. Han havde købt og var ved at istandsætte et gammelt hus ved en af kanalerne, og det viste sig at have været fajanceværkstedet ‘De Porceleyne Fles’ (porcelænsflasken).

Rudersdal Museer, Mothsgården
– Nu er det ikke længere tilladt at udføre udgravede fajancer, men vi har meget, som stammer fra Charles van Geenens hus og have, og som han selv har limet sammen, fortæller Lars Topgaard, mens han viser rundt i udstillingen ‘Blåt til lyst’ på Rudersdal Museer, Mothsgården. Det er en fin fortælling, bygget op omkring 160 genstande fra Inger og Lars Topgaards private samling, og selv om man godt kan finde et skår her og en limning dér, hæmmer det ikke indtrykket af skønhed og virtuost håndværk i de berømte blå-hvide genstande.