Udstillingen i de store hvælvede sale er et sandt overflødighedshorn.
Alle søjler og vægge er beklædt med små forgyldte konsoller, hvorpå
det kinesiske porcelæn er anbragt.

August den Stærke var fuldstændig besat af porcelæn. På sin dannelsesrejse havde han i Berlin set storfyrste Friedrich af Preussens porcelænssamling, og dén gjorde så stort indtryk på ham, at han på stedet blev ’grebet af porcelænssyge’.

Porcelæn var en sjældenhed
Porcelæn havde været fremstillet i Kina siden ca. år 1000, men ingen uden for Riget i Midten var i stand til at gøre kineserne kunsten efter. Derfor var det kinesiske porcelæn i Europa så kostbart, at det blev kaldt for ’det hvide guld’. August den Stærke gik ikke af vejen for noget, hvis han så porcelæn, han begærede, og det resulterede efterhånden i en enorm samling af kostbare vaser, fade og krukker. At eje så stor og kostbar en porcelænssamling var et tegn på stor magt og enorm rigdom.

Den hemmelige ingrediens
Med tiden steg August den Stærkes ønske om selv at være i stand til at fremstille det kostbare porcelæn. Det lykkedes ham at ansætte den mand, Johan Böttger, der som den første i Europa fandt ud af, hvad der skulle til for at fremstille den samme porcelænsmasse, som kineserne brugte. Det viste sig, at det var brug af kaolin, der var hemmeligheden. I 1710 blev Meissen-fabrikken grundlagt, men selv om August forsøgte at hemmeligholde den dyrebare opskrift, slap den ud efter et stykke tid.

Sønnen overtog udstillingen
I sit lille palæ i bydelen Neustadt udstillede han først det kinesiske porcelæn blandet med Meissen-porcelænet. Fra 1730 blev det kinesiske udstillet i stueetagen, mens der udelukkende var Meissen- porcelæn i repræsentationslokalerne på første sal. Efter Augusts død i 1737 fortsatte sønnen med at føre faderens drøm af en samling videre. Men nu var porcelænet ikke længere synonymt med rigdom og magt. Og Augusts enorme kinesiske samling gik efterhånden i glemmebogen.

Atter udstillet som på Augusts tid
I 1763 døde hans søn, og med ham ebbede interessen for det gamle kinesiske porcelæn helt ud. Det hele blev sat i kælderen, og flere dubletter blev solgt. Siden 1962 har den været udstillet i et af Dresdens arkitektoniske vidundere, Zwinger. Efter Murens fald har man lavet om på hele udstillingen, så den kinesiske samling er i stueetagen, mens hele den store samling af 1700-tals Meissen-porcelæn kan ses på første sal. Akkurat som på August den Stærkes tid.

Læs mere om Zwinger-museet og andre kulturelle seværdigheder i Dresden

LÆS OGSÅ:
En uvurderlig samling i Dresdren
Tag på forlænget weekend til Dresden