Den store spisestue på Adriansminde blev kun brugt til gæster.
Her er dækket op til en jagtmiddag.
Til bords med familien Danmark
1940-58: Traditionen længe leve
Fra overlæsset pragt til praktisk enkelhed – den danske spisestue har været på en spændende stil-rejse. Vi har bladret i den nye bog ’Boligen i det 20. århundrede’ og fundet historien om hjemmets samlingssted.
torsdag 25.6.09
- Af Susanne Jørgensen
Funktionalistiske arkitekter havde siden 1930’erne været stærkt engagerede i at få skabt en bedre boligstandard og mere hensigtsmæssige møbler til den jævne befolkning. Frem for alt ville de væk fra de store møblementer, der tog for meget plads op og ikke passede til de små lejligheder. Men det var svært at ændre folks vaner og ideer om indretning.
Grethe og Ernst blev gift i 1943. Samme år havde de overtaget gården Adriansminde ved Marrebæk på Falster. Men det kneb med møbler i 1943. Svigerfaderen havde imidlertid været forudseende og havde hos en møbelhandler i Nykøbing købt to kombinerede stuer og opmagasineret dem, tiltænkt hans to børn, når de skulle stifte hjem. Nu fik det nygifte par det ene sæt, der fik plads i havestuen. Derimod stod den store spisestue tom de første år.
Omkring 1950 blev spisestuen omsider indrettet med møbler fra Jørgens Møbler i Næstved. Til stuen blev valgt to hjørnevitriner, en skænk, et spisebord med udtræk og plader til 18 personer og med tilhørende stole. Møblerne blev malet hvide med guldkanter, og sæderne fik et blomstret/stribet betræk. Stuens vægge blev malet lyseblå, og over skænken blev anbragt et stort spejl.
Birgit Vorre:
Boligen i det 20. århundrede
- Indretning og brug
299 kr., 313 sider
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Se også spisestuens indretning fra:
1890-19141914-19401958-19701970-2000