Inden for arkitektur og kunsthåndværk havde sidste halvdel af 1800-tallet været præget af historicismen, der blandede elementer fra tidligere stilarter som gotik, renæssance, barok og rokoko.
De overmøblerede rum blev indhyllet i tekstiler i form af gulvtæpper og kunstfærdigt opsatte gardiner og portierer. Væggene blev prydet med malerier, fotografier og stik. Det hele for at skabe en intim atmosfære og skærme familien mod den barske verden udenfor.
Spisestuerne var indrettet med møblementer bestående af en buffet, et spisebord med udtræk til flere plader, 12 eller flere spisestuestole, hvor kun de, der brugt til daglig, stod ved bordet, mens resten stod langs væggen eller i andre rum. Endvidere kunne man have et dækketøjsskab og et anretterskab samt evt. et sølvtøjsskab.
Apoteker Erik Høst Madsen og hans kone flyttede i 1914 ind i en
5½-værelses lejlighed på Frederiksberg. Spisestuemøblerne
var arvet efter konens nyligt afdøde bedstemor. De arvede
såmænd også bedstemoderens pige Christine.
Birgit Vorre:
Boligen i det 20. århundrede
- Indretning og brug
299 kr., 313 sider
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
I spisestuen indtog familien de daglige måltider, og det var også her, der blev dækket op til små og store selskaber.
Grosserer Rudolf Christensen indrettede i 1890 sin nye lejlighed i Frederiksholms Kanal i København. Spisestuen var i nybarok og udført af snedkermester Rudolf Rasmussen i 1883. Stuen havde høje egetræsmalede paneler og derover imiteret gyldenlædertapet, der passede til det nybarokke. Møblementet omfattede en stor buffet, et anretterskab, samt et rundt spisebord og 18 spisestuestole med lædersæder med ægteparrets monogram præget i læderet. Gulvet var belagt med linoleum, der var en nyhed på denne tid.
Se også spisestuens indretning fra:
1914-19401940-19581958-1970 1970-2000