Sengen gennem tiderne
onsdag 18.3.09
- Af Lone Agersted, Foto: Polfoto, Scanpix, Nationalmuseet
Sengen er vores vigtigste møbel, og den har ændret sig meget gennem århundrederne. Den har både været meget mere simpel og langt mere luksuriøs, end den er for de flestes vedkommende nu.
Et 75-årigt menneske har tilbragt 25 år i sengen. Så meget tid går med at sove og hvile, elske eller være syg. Som det følgende vil vise, har den gennem historien både været et symbol på fuldbyrdelse og i visse tilfælde et billede på rigdom.
Næsten sådan så stormogulen Akbars soverum ud, men dette er fra Alhambra i Granada fra 14.-16. århundrede.
Overvældende indisk luksus
Den indiske stormogul Akbar (1542-1605) omgav sig med den mest raffinerede luksus. Han sov i et marmorværelse, hvor der i den hede sommertid stod 15 cm rosenvand på gulvet, ligesom der rislede køligt vand ned ad væggene. Sengen kan udgøre et asketisk hvilested eller være vellystens alter. Lang mere primitivt kendes der eksempler på stole, som kan forvandles til et sengeleje, slagbænke, hvori en gårds kvindelige tyende som regel var henvist, og senge, der kan camoufleres som skabe. I tidligere tiders børnerige almuefamilier sov flere i samme seng, og man gjorde brug af f.eks. skuffer til de mindste. Skabssengen i et hjørne af stuen og den lukkede, nordiske alkove er naturligvis udviklet på grund af det kolde klima.
Et fristende design
I Midt- og Sydeuropa så man i middelalderen og renæssancen senge, hvor hovedgærdet gik op i en let baldakin. Men denne stolpeseng lagde op til megen letsindighed på grund af sin størrelse, muligheden for at lukke den helt til med sengeforhænget og en hidtil ukendt komfort. Stolpesengen, der var placeret med hovedgærdet mod en væg, men et stykke fra sidevæggen, gav desuden anledning til megen sladder pga. den smalle passage. Typen omtales første gang i begyndelsen af 1400- tallet på grund af en celeber retssag om utroskab. Siden kom stribevis af skandaler, for den trange plads blev brugt til at gemme elskere i ved hjælp af forhænget.
Alkoven i sovekammeret på fæstegården fra True nær Århus. Den er dekoreret med et klassicistisk søjle- og vasemotiv, et stiltræk fra årtierne omkring 1800.
Overvågning på bryllupsnatten
Når et fyrsteligt par blev formælet, måtte de tidligt på dagen først lægge sig på sengen fuldt påklædte i alles påsyn, og siden blev det pålagt troværdige vidner at bivåne parrets egentlige sengegang. Om et par vælger dobbeltseng eller enkeltsenge er et spørgsmål om temperament, og den engelske læge James Graham skrev i slutningen af 1700-tallet imod dobbeltsengen: ”Der er efter min mening intet i livet, som er mere direkte egnet til en total undergravning af helbred, kræfter, agtelse, ja, enhver skønhed ved ægteskabet end den odiøse, udelikate og højst skadelige vane at ligge i samme seng.” Andre er mere romantiske, og der tales om trygheden og det inspirerende ved at ligge sammen.
KILDER
- Senge af Ibi Trier Mørch, Rhodos.
- Fra sengehalm og silkelagen af Holger Rasmussen, Skippershoved.
- Katarine den Store af Ian Grey, Fremad.
- Som man reder... af Mette Skovgaard, Nationalmuseet.