Krinolinens magt i 1800-tallet
fredag 16.4.10
- Af Anne-Grete Steckhahn, Foto: Viggo Jørgensen
Fra ca. 1830-1880 var det et symbol på status at kvinderne bar en stålkonstruktion under kjolerne kaldet en krinoline. Formen, som kjolerne fik, gik igen i bl.a. bygningsværker
 Københavns Kommunehospital. Kuplen var en genspejling af krinolinedragten.
|
 Stålkonstruktionen, der gjorde det lettere at bære kjolerne
|
Til alle tider har den gældende stil genspejlet sig overalt i samfundet. Det gjorde den også i midten af 1800-tallet. På det tidspunkt foreskrev damemoden krinolinedragt med kuplede skørter, og dét smittede af på tidens bygninger: De blev ofte forsynet med kupler.
Kvindedragt som statussymbol
I 1800-tallet var det tydeligt at se i stil og mode, at borgerskabet havde fået gode økonomiske muligheder. De havde råd til at bygge boliger, som de indrettede med møbler og andet inventar fra førende snedkere. Også tidens modedragter blev brugt til at vise familiens velstand. Kvindernes dragter blev statussymboler, og her kom en ny opfindelse, stålkrinolinen, moden til hjælp. Med stålkrinolinen blev vidden i de kuplede skørter meget stor, men let at bære og langt mere bekvem, end hvis man bar det store antal underskørter, der ellers skulle til for at give den kuplede profil.
Med ”ny” foran
Stilperioden her hedder historicisme (ca. 1830-1880), og det karakteristiske med den var, at bygninger, møbler, inventar og nips var præget af idealet om at viderebearbejde de allerede kendte stilarter med ‘ny’foran: nyromansk, nygotik, nyrenæssance, nybarok, nyrokoko m.v. Både i hjemmet og på tøjet kom der en blanding af mange fantasifulde dekorationer inspireret af tidligere stilarter. Christian 8.-sofaen og -stolene fik forskellige udsmykninger på ben og ryg ligesom de spejle, bogskabe og faderens skrivebord, der kunne høre til møblementet.
Se også:
6 gode råd om antikfund