Se galleriet med julepynt her

For omkring 110 år siden begyndte en københavnsk familie at anskaffe bliklegetøj fra Tyskland som pynt til sit juletræ. År efter år, i generation efter generation, har de samme små herligheder – i dag sjældne og højt oppe i pris – været centrum for denne families jul. Nu har slægtens sidste medlem solgt samlingen, og her i Antik & Auktion vises den for første gang offentligt.
Samlingens nye ejer, Hilda Svane fra Nordsjællands Legetøjsmuseum i Kvistgård, siger, at hun jævnligt ser ting, som hun aldrig har set før, men alligevel troede hun ikke sine egne øjne, da hun første gang blev præsenteret for den enestående juleskat. Og hendes forbløffelse voksede, efterhånden som de enkelte genstande blev pakket ud.
»I sommerferien 2008 mødte jeg tilfældigt en kvinde, som jeg kom i snak med,« fortæller Hilda Svane.»Jeg fortalte om mit museum, hvorefter hun fortalte, at hun var helt alene i verden og derfor gerne ville forære mig noget af slægtens gamle legetøj. Da hun havde besøgt mig et par gange, nævnte jeg, at f.eks. gammel julestads også har min store interesse, og hun omtalte familiens besynderlige skik med i generationer at hænge bliklegetøj på træet.
Bedstefaderen rejste meget til Tyskland i årene omkring 1900, og hver gang tog han småting med hjem af det såkaldte Nürnberg-kram – eller penny-toys for at bruge det almindelige engelske udtryk. Noget er skabt som julepynt, mens andet slet ikke er, men bedstemoderen tog hånd om det hele, og deres juletræ må have været både eventyrligt og meget personligt. Hver eneste genstand er næsten som ny, for man har altid haft tingene pakket omhyggeligt ind og kun haft dem fremme ved juletid.
Deres eneste barn, en pige, fik også selv kun en datter, og begge nød de efter­hånden antikke og sjældne ting på hvert års juletræ.
Nu er denne sidste ætling alene, har hverken søskende, ægtefælle eller børn, så hun har været glad for at overlade jule-klenodierne til et sted, hvor hun véd, at der bliver passet på dem. Enkelte af genstandene er endda helt fra hendes olde- og tipoldeforældres tid som f.eks. en meget fint flettet lille kurv fra 1860 eller endda tidligere.
I fremtiden vil den enestående samling med den fine julehistorie blive udstillet på legetøjsmuseet i en montre.

Kristendom og hedenskab

Gammel julepynt er slidstærkt nok til, at man kan have et glimt i øjet og hænge usædvanlige ting på træet. Det er dybt originalt at udnævne farvestrålende legesager til juletræspynt, selv om man faktisk før i tiden hængte noget på grenene, der i vore øjne forekommer mærkværdigt. Der var figurer af skorstensfejere, bagere og andre håndværkere, som ikke umiddelbart har noget med jul at gøre. Man efterlignede dagligdags genstande som muffer, parasoller, tøfler og sofapøller i vat og crepepapir.
Man kunne se postbude på træets grene, forgyldte nødder, blankpudsede æbler og spiselige godter, og det var skik at anbringe børnenes julegaver uindpakkede på træets grene, sådan som vi hører om det i ‘Højt fra træets grønne top’. Men at bruge legetøj som pynt, år efter år de samme ting i flere generationer, er meget usædvanligt.
Ikke desto mindre falder de fint ind i det brogede skue, som et klassisk juletræ er, og selv om mange kristne symboler tidligt fik deres naturlige plads på grenene, er der stadig hedenske islæt, som først og fremmest skal minde om naturens frodighed og farvepragt. Til denne livsglade stil kan man ikke tænke sig noget mere indlysende end de lidt enfoldige, men yndefulde penny-toys. 

Læs også:
10 julegaver der holder værdien
Julemarkeder i 2009