Over 5.000 læsere deltog i den afstemning, som vi lancerede i Antik & Auktion nr. 5. Opgaven lød på at vælge Danmarks smukkeste stol blandt 25 stærke bud på klassisk, dansk design. Og resultatet er særdeles overbevisende: Næsten en tredjedel af stemmerne gik til Ægget, skabt i 1958 af Arne Jacobsen til hans arkitektoniske mesterværk, SAS-hotellet i København.



SÅDAN PLACEREDE LÆSERNE STOLENE I AFSTEMNINGEN
1. Ægget
2. Svanen
3. Coronastol
4. Y-stol
5. Bamsestolen
6. Påfugl
7. Faaborgstolen
8. Den runde stol
9. Gyngestol

Læserne om Ægget:

Mange skrev en kommentar om Ægget. Her er et udvalg:

»Elegance, enkelhed, klasse, komfort, luksus og lækkert håndværk på én gang. En sikker vinder.«

»Mine forældres venner havde denne stol i midten af 60’erne, og den var et stort hit blandt landsbyens børn, fordi den kunne dreje rundt. Senere har jeg altid været fascineret af dens formsprog og organiske linjer, der appellerer til både synet og kroppen.«

»Det er den smukkeste stol, jeg har set. Den må godt stå i min stue...«

»Er bare vild med den stol... kongen over alle stole.«
Ȯgget er nordisk minimalistisk
design – en stolthed.«


10. PK22
11. Øreklapstol
12. Høvdingestol
13. Trinidadstol
14. Karmstol
15. 45-stol
16. Den spanske stol
17. 7’eren 
18. Myren
19. CH25
20. Pantonstolen
21. Folkestolen
22. Armstol
23. Safaristol
24. Klismosstol
25. Instruktørstol

Vi har trukket lod blandt deltagerne i afstemningen om en Concord-stol til 25.000 kr.

Se hvem der vandt her

Kommentar

  • 11. november 2011 - kl. 21:18
    Jeg er bestemt også begejstret for ox chairen, som jeg også synes er langt flottere end ægget. Jeg synes også som en anden skrev at man ikke sidder godt i ægget hvis man skal sidde længe
  • 24. februar 2011 - kl. 13:00
    Hvor kedeligt, ægget er det indlysende valg fordi den er hvad folk straks tænker på, når man siger dansk design. Men det er ærligt talt lidt ærgerligt. Subjektivt sagt, mener jeg ingenlunde den er den smukkeste af de 25 stole. Objektivt set må det fastlægges at den kan være decideret ubehagelig at sidde i - medmindre man ikke har andet end plastic havemøbler at relatere til. Til alle Jer, som faldt for ægget, vil jeg anbefale at finde Jørgen Høvelskovs "Harpen" på google, en stol der, efter min mening er ægget langt overlegen, både på udseende og siddekomfort. Lad os nu komme væk fra det kedelige folkens!
  • 16. januar 2011 - kl. 10:46
    Har I set Ole Ahlbergs udgave af Ægget - med Tintin og bar dame? Se på Galleri Comicart.dk's hjemmeside.
  • 22. november 2010 - kl. 08:30
    Det er synd at man kun har set på nogenlunde GAMLE stole!
  • 21. november 2010 - kl. 21:23
    VEd kopier der er produceret i eksempelvis England og sælges fra England kan producenterne ikke retsforfølges. Beskyttelsesperioden udløber efter 25 år i England
  • 21. november 2010 - kl. 18:36
    Det kan godt være ægget er pænt, bare synd at den er elendig at sidde i hvis man er højere end noget der bare ligner gennemsnits højde.
  • 21. november 2010 - kl. 18:14
    Hvorfor er wegners ox chair fuldstændig glemt i denne afstemning. Ox chair er klart den smukkeste
  • i dag - kl. 17:15
    Har producenten af Ægget opgivet at retsforfølge producenten af de mange billigere kopier af denne stol, der kan købes på Ebay?
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk