Københavns guldsmedelaug kan i år fejre 580-års jubilæum. At der blev oprettet et laug betød, at medlemmerne havde eneret på faget, mod at de til gengæld kun udførte sølv og guld i den ypperste kvalitet. Lauget blev ledet af en oldermand, der udvalgtes af laugets fremtrædende og respekterede medlemmer. For at blive sølvsmed skulle man først i lære som svend, det tog normalt 5 år, medmindre ens fader var mester, så kunne man nøjes med 4 år. Når man var blevet svend, var det almindeligt, at man drog på ‘valsen’ i et par år, før man atter vendte hjem og aflagde mesterprøve.

Egentlig kaldte man oprindelig sølvsmede for guldsmede, og det vi i dag forstår ved guldsmede hed juvelerer. Først i nyere tid er man begyndt at bruge betegnelsen sølvsmed om sølvsmede. I 1857 ophævede næringsfrihedsloven alle laugs eneretsprivilegier, og mesterprøven blev også afskaffet. Det kom som en stor omvæltning for de gamle mestre, og de bevarede Guldsmedelauget som en principalforening, fortsat ledet af en oldermand. Siden 2008 har oldermanden heddet Mette Saabye.

Læs de andre lektioner i sølvskolen:

Sølvskolen 1: Sølvets lødighed
Sølvskolen 2: Tre typer af sølv
Sølvskolen 3: De vigtige stempler
Sølvskolen 4: Guldsmed var sølvsmed
Sølvskolen 5: Find den rette mester
Sølvskolen 6: Pas på stempelfusk
Sølvskolen 7: To- eller tretårnet
Sølvskolen 8: Sølv eller plet?
Sølvskolen 9: Kend sølvets stilarter
Sølvskolen 10: Sølv i rennæssancen
Sølvskolen 11: Barok, brask og bram
Sølvskolen 12: Den stille regence
Sølvskolen 13: Rokoko med vrid
Sølvskolen 14: Louis Seize symmetri
Sølvskolen 15: Mytologisk empire
Sølvskolen 16: Stilblandingsperioden
Sølvskolen 17: De første sølvvarefabrikker
Sølvskolen 18: Blomstrende skønvirke