Dansk sølv er stort set altid stemplet. På større korpus-genstande sidder stemplerne i bunden, på mindre ting som hovedvandsæg
kan stemplerne sidde indvendig i låget eller på siden, bestik er stemplet på bagsiden. Siden guardeinordningens indførelse i 1677 skulle man stemple købehavnersølv med bymærke. Bymærket med de tre tårne har man kendt til siden 1608. Under tårnene står et årstal. Fra 1608 til 1771 står hele årstallet. Fra 1772 står kun de sidste 2 cifre, dvs. 72 for 1772.

Bymærker var også påbudt i provinsen, men der var ingen til at håndhæve stemplingen, så det er sjældent, at man ser provinssølv
med bymærke. Fælles for alt dansk sølv er, at man stort set altid finder et mestermærke. På provinssølv findes der af og til også bymærke, hvorimod københavnersølv er stemplet hele fire gange med hhv. mesterstempel, bymærke, guardeinstempel og månedsmærke.

Fra 1893 trådte en ny stempelordning i kraft. Det betød også, at stempling af sølvtøj blev gjort ens for hele landet, men det blev samtidig frivilligt. Stemplet med de tre tårne, der hidtil havde været forbeholdt Københavns egne guldsmede, blev nu tilgængeligt for hele Danmark. Siden 1977 har man dog ikke ment, at det kunne svare sig rent økonomisk at forny årstallene i det tretårnede stempel, og det anvendes i dag yderst sjældent.

Læs de andre lektioner i sølvskolen:

Sølvskolen 1: Sølvets lødighed
Sølvskolen 2: Tre typer af sølv
Sølvskolen 3: De vigtige stempler
Sølvskolen 4: Guldsmed var sølvsmed
Sølvskolen 5: Find den rette mester
Sølvskolen 6: Pas på stempelfusk
Sølvskolen 7: To- eller tretårnet
Sølvskolen 8: Sølv eller plet?
Sølvskolen 9: Kend sølvets stilarter
Sølvskolen 10: Sølv i rennæssancen
Sølvskolen 11: Barok, brask og bram
Sølvskolen 12: Den stille regence
Sølvskolen 13: Rokoko med vrid
Sølvskolen 14: Louis Seize symmetri
Sølvskolen 15: Mytologisk empire
Sølvskolen 16: Stilblandingsperioden
Sølvskolen 17: De første sølvvarefabrikker
Sølvskolen 18: Blomstrende skønvirke