Denne periode (1890-1925) er meget inspireret af naturen. Dekorationerne bugter sig over store dele af sølvfl aderne, f.eks. kvinder med langt flagrende hår samt japanske ornamenter. Man bruger blomster og blade, som ikke tidligere har været anvendt, f.eks. mælkebøtte, kløver og tidsel. Man udsmykker også med vandplanter og fisk, tang og muslinger.Christesen var den første, der indførte dampkraft til brug ved prægning af sølvtøj, og han var en stor inspiration for mange af eftertidens sølvvarefabrikanter som A. Michelsen, Peter Hertz og Carl Cohr.

På billedet: Poul Ulrich Michelsen-svendestykke, stemplet 1911, valmueskål af sølv. Foto: James Bates fra bogen ‘Hofjuveler A. Michelsen.’

Typisk skønvirke-sølv: Bægre, vaser, skåle, vin- og vandkander, kaffe- og teservicer, bestik, toiletgarniturer, æsker og dåser.

Er du ekspert inden for sølvets stilarter, eller vil du teste, hvor meget du egentlig ved? Prøv den lærerige sølvquiz her.

Læs de andre lektioner i sølvskolen:

Sølvskolen 1: Sølvets lødighed
Sølvskolen 2: Tre typer af sølv
Sølvskolen 3: De vigtige stempler
Sølvskolen 4: Guldsmed var sølvsmed
Sølvskolen 5: Find den rette mester
Sølvskolen 6: Pas på stempelfusk
Sølvskolen 7: To- eller tretårnet
Sølvskolen 8: Sølv eller plet?
Sølvskolen 9: Kend sølvets stilarter
Sølvskolen 10: Sølv i rennæssancen
Sølvskolen 11: Barok, brask og bram
Sølvskolen 12: Den stille regence
Sølvskolen 13: Rokoko med vrid
Sølvskolen 14: Louis Seize symmetri
Sølvskolen 15: Mytologisk empire
Sølvskolen 16: Stilblandingsperioden
Sølvskolen 17: De første sølvvarefabrikker