Frederik og Mary
Kronprinsparret kan fremover sole sig i lyset fra de flotte
prismelysekroner restaureret nænsomt af specialfirmaet
E.A. Fogh

Alle sejl er sat til, for at kronprinsparret kan bo standsmæssigt og smukt i Frederik 8.s Palæ, hvor kong Frederik og dronning Ingrid tidligere havde deres hjem. Også belysningen er i top, og specialfirmaet E.A. Fogh har stået for det enorme arbejde med at restaurere 29 prismelysekroner, som nu hænger i palæet. Det er den største opgave inden for branchen i mange år, men ingen af de fire medlemmer af familieforetagendet har rystet på hånden.

STATUSSYMBOLER

Før i tiden var voks- og tællelys kostbare, og man fandt da engang i 1500- tallet på at fremhæve og udnytte lyset maksimalt ved hjælp af prismer og masser af spejle på væggene. Ikke alene var der prismer i den gængse betydning, men også frugter, blomster, istapper, kugler, blade og perler, ofte i flere farver. Det kunne virke som kaskader af dugdråber eller sprøjtende vand, som selve rigdommens væsen, og overklassens medlemmer kappedes om at have de kostbareste og mest pragtfulde lyskilder.

Gemt på loftet
I 15 år sov 26 skønne prismelysekroner tornerosesøvn på et af Amalienborgs øverste lofter, før de blev forenet med tre af dronningens private kroner. Disse herligheder skal for fremtiden lyse op i palæet – både i Frederik og Marys private bolig og i deres repræsentative lokaler.

For stor til at komme ud af palæet
Prismerne blev afmonteret, før to stærke mænd slæbte de kraftige stel først ned ad en vakkelvorn trappe til det nederste loft, dernæst ad en almindelig loftstrappe og så med en elevator, hvorefter delene blev kørt til restaurering på E.A. Foghs værksted i Hvidovre. Undtagelsen var et stel af så voldsomme dimensioner, at det ikke kunne komme ud af palæet, men 16 kasser a 15 liter med prismer alene til denne krone blev kørt til rensning.

Vand, sæbe og kobbertråd
På værkstedet har alle prismerne fået et opfriskende bad i varmt vand med en smule sæbespåner, og de, der trængte til det, er blevet omtrådet, som det hedder: forsynet med ny ophængning af messing- eller kobbertråd.

Klik her, og se renseprocessen i det flotte galleri!

Afmontering af de store lysekroner i Frederik 8.s Palæ
Den enorme lysekrone, der for frem-
tiden skal hænge midt i Riddersalen,
lå pakket ned på et loft, da Torben
Frank og hans familie hentede den
til restaurering. Kronen blev aller-
først hejst op, så alle prismerne
kunne hægtes af og bringes til
værkstedet, men selve stellet var for
stort til at komme ud af palæet.

14 mand på sagen
14 medarbejdere, blandt dem gardinmænd, fra E.A. Foghs firma deltog i det afsluttende arbejde, da kronerne endelig kom på plads, for kæder og ledninger er forsynet med såkaldte ‘silkestrømper’: Hylstre, der går rundt om og dækker ophængningerne, og som nemt kan afmonteres til rensning ved hjælp af velcrobånd.

Ikke længere levende lys
Alle kronerne har engang været beregnet til levende lys, men familien Frank afleverede dem nyrestaurerede sammen med 700 elpærer, for det er mange år siden, de 28 af kronerne blev monteret til elektricitet.

Fantastisk stemning
Intet kan sammenlignes med den festlige funklen i en velholdt prismelysekrone. Ganske vist er de gamle skønheder hverken funktionelle eller nemme at renholde, men det specielle lys, de giver, kaster til gengæld en helt unik glans over de rette omgivelser. Og Frederik 8.s Palæ må siges at være de helt rette omgivelse til de flotte prismer.  


GAMMEL ELLER...?

Der laves prismer den dag i dag, men der findes måder, hvorpå man kan se, om en prisme er gammel. Nu bores hullerne til ophængning med maskine, og det danner en ensartet tunnel. Før i tiden brugte man håndbor, som gør hullet større på ydersiden end på indersiden. Gamle prismer har ofte et lilla skær, ligesom de kan indeholde bobler og ujævnheder i glasmassen. De er også generelt lettere end nye.

 

Prismer i lysekrone
Prismer på den store
lysekrone, der skal
hænge i hallen i
Frederik 8.’s Palæ.
En overdel af glas-
blade i krans og
under dem perle-
formede prismer
afsluttet af dråber.



 

 



 

Kommentar

abonnement
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk