Historien om Madam Blå
torsdag 20.1.11
- Af Lone Agersted, Foto: Djenner.dk
Madam Blå er et begreb i dansk kultur. Den emaljerede kaffekande i flere størrelser siger noget præcist og rart om danskerne og vores vaner, så derfor er den gamle ‘dame’ stadig populær. Måske bruges kanden ikke længere til sit egentlige formål, kaffebrygning, men den er dekorativ i sig selv, pynter i køkkenet og er funktionel for eksempel som vandkande til potteplanterne. Madam Blå er ét af Glud og Marstrands mest langlivede produkter.
LÆS OGSÅ: Historien bag kiksespanden
Metalvarefabrikken blev grundlagt i 1879 af blikkenslager Poul Glud og isenkræmmer Troels Marstrand, og i 1932 overtog det succesrige foretagende konkurrenten Carl Lunds Fabrikker. Det var alle slags praktisk køkkentøj, som blev sendt på markedet med emaljerede ting i frontlinjen. De blå genstande har altid været mest solgt, men der fi ndes også serier i gult, rødt og grønt. Madam Blå er trods sin uopslidelighed ganske billig at anskaffe. Afhængig af størrelse og stand ligger prisen på 50-200 kr.