Julepynt for de kræsne
Gammel julestads er et stort samlerobjekt, og kendere svælger hvert år op til jul i den ekstremt sjældne pynt, som Tikøb Antik har som specialitet.
tirsdag 21.12.10
- Af Lone Agersted, Foto: Torben Djenner
Det er eftertragtede sager, som hvert år trækker interesserede til Tikøb Antik i Charlottenlund, for Lis og Emil Møller Nielsen har et nærmest magisk talent for at finde de smukke og sjældne ting, som de hænger på juletræet i udstillingsvinduet. De er selvfølgelig til salg, men udleveres kun i sjældne tilfælde før jul. Den tradition begyndte i 1973, da Lis og Emil Møller Nielsen købte en nedlagt købmandsgård i Tikøb i Nordsjælland (siden er de flyttet til Charlottenlund) og ved juletid præsenterede et mægtigt træ med den enestående pynt. Den fandt de på Emil Møller Nielsens mors loft sidst i 1950’erne, og pynten stammer helt fra hans bedsteog oldemors tid. Det fi k dem begge til at måbe, for sagerne havde ikke været i brug længe, og det var lutter sjældenheder, som de ikke ville skille sig af med. »Det kom lidt bag på mig, at kunderne var helt vilde for at købe. Jeg måtte love, at vi det næste år ville have masser af gammel julestads til salg i forretningen, og det løfte har vi nu holdt i næsten 40 år,« fortæller Emil.